Logistikkoordinator i en international bæredygtig virksomhed
Vi er virksomheden, som kan hjælpe dig videre i din karriere.
Er du klar på en karriere i Europas førende virksomhed inden for køb og salg af genanvendt IT-udstyr med fokus på bæredygtighed?
Dit job hos os
Vi giver dig en grundig oplæring og du bliver introduceret til vores organisation, produkter, kunder og dine kollegaer.
Jobbet består bl.a. i at koordinere transport for egne chauffører i Europa samt planlægge afhentninger i hele verden i samarbejde med vores transportpartnere. Din kontaktflade bliver bred og du vil arbejde tæt sammen med vores lager, produktion og chauffører samt transportfirmaer. Du vil få en bred viden om fragt- og toldregler i hele verden, hvis du ikke allerede har det.
Vores kommunikation med kunderne foregår via telefon og e-mails samt ved online møder.
Du vil få træning og sparring af dine dygtige kollegaer og få alt den hjælp, som du har brug for, så du kan få succes hos os. Hvis der er opgaver, du ikke har arbejdet med tidligere, lærer vi dig dem – det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt.
Dit ansvar vokser løbende og vi søger for, at du udvikler dig personligt og fagligt, så du får en spændende karriere hos os.
Om stillingen
Du vil arbejde i en international organisation og lære mange spændende opgaver som bl.a.:
- Logistik opgaver med egne chauffører samt samarbejdspartnere i hele verden
- Kontakt til eksisterende kunder og samarbejdspartnere
- Kundeservice opgaver og kundemøder
- Praktiske opgaver i samarbejde med vores varemodtagelse og -afsendelse
- Diverse administrative opgaver
Din primære kontakt er pr. telefon og e-mail, og du vil have kontakt med kunder i hele verden.
Vi giver dig en grundig oplæring, og med tiden vil dine ansvarsområder vokse.
Den ideelle kandidat
Du brænder for at få logistikken til at gå op, hvilket lykkes fordi du er struktureret, har styr på dine opgaver og har et godt overblik.
Det er let for dig at skabe gode relationer internt og eksternt og du yder den bedste kundeservice samt support til organisationen.
Din selvstændighed og ejerskab ses bl.a. når du følger op på dine opgaver og når dine deadlines. Du kommer med forslag til forbedringer af processer og har forståelsen af fordelene ved digitalisering.
Måske er du nyuddannet inden for logistik, speditør eller Supply Chain eller har erfaring med lignende opgaver.
Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og taler og skriver både dansk og engelsk.
Om os
Vi udvider vores organisation til mere end det dobbelt inden for de næste 3 år. Har du lyst til at være med på denne spændende rejse og være en del af vores succes?
Vi er alle stolte over, at vi gør en forskel for miljøet via vores arbejde, og du vil få dedikerede og dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde. Hos T1A har vi en høj faglighed, uformel omgangstone og har det sjovt, når vi arbejder. Vi har et fælles mål om at forblive Europas førende refurbisher inden for køb og salg af brugt IT-udstyr.
Samlet er vi 115 medarbejdere fordelt i Danmark, England og Tyskland og har to produktionssites i Allerød og en i Aalborg. Din arbejdsdag vil blive på hovedkontoret i Allerød, hvor vi er 6 medarbejdere i din afdeling.
Vi tilbyder
Du får et spændende job med fleksible arbejdstider 37 timer om ugen. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med fast løn samt pension og sundhedsforsikring.
Hos os vil du opleve en social- og multikulturel arbejdsplads, med festlige arrangementer som f.eks. fredagsbar, sommerfester og julefrokoster samt fejring af vores succeser.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor ideer er velkomne og beslutninger tages hurtigt.
Din ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Projects & Services koordinator Lone M. Nordling på tlf. 6325 2582 frem til 24. februar og fra 27. februar kan du ringe til CPO Charlotte Schnack på tlf. 6325 2584.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om os på vores hjemmeside: www.tier1asset.com


Om Tier1 Asset (T1A):
Tier1 Asset er Europas førende it-refurbisher, der er specialiseret i renovering af it-udstyr.
Vores formål er at øge levetiden for brugt IT og reducere elektronisk spild. Vi har altid fokuseret på bæredygtighed og at gøre en forskel for miljøet.Vi er en global virksomhed, der blev grundlagt i 1999 og sælger mere end 250.000 forskelligt it-udstyr om året. Vi køber brugt it-udstyr og sælger renoveret it-udstyr fra kendte mærker som Lenovo, Dell, HP og Fujitsu Siemens. Vi har salgskontorer i Danmark, England og Tyskland og planlægger at vokse i andre lande de næste par år.