CO2 sparet i år, i kg.

Chauffør og lagermedarbejdere

Home » Chauffør og lagermedarbejdere

Chauffør og lagermedarbejdere

Har du lyst til at arbejde i Europas førende virksomhed Tier1 Asset inden for køb og salg af brugt IT-udstyr med fokus på bæredygtighed?

Om stillingen

Til vores lager i Allerød søger vi en chauffør samt to lagermedarbejdere, som har lyst til at være en del af vores lagerteam med 11 medarbejdere samt en del af hele vores produktion med 60 medarbejdere.

De primære opgaver på lageret er:

  • Pluk af varer og scanning
  • Varemodtagelse og registrering af varer
  • Pakning og forsendelse samt kontakt med fragtmænd

Du vil få en grundig oplæring og træning i dine opgaver på lageret.

Som chauffør kører du ud til vores kunder i en stor lastbil og henter IT udstyr i både ind- og udland samt transporterer IT udstyr imellem vores to produktionslokationer. Du skal have kørekort til lastbil samt EU førerkort.

Vores nye kollegaer

Det er ikke vigtigt, at du har arbejdet med lageropgaverne før, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde på et lager, synes at opgaverne lyder spændende, kan lide at have travlt og ikke er bange for at få beskidte hænder.

Du har lyst til at levere den bedste kundeservice til vores kunder, når du er ude og hente IT udstyr som chauffør.

Som vores ny kollega sætter du dig hurtigt ind i nye opgaver og tager ansvar for opgaverne med en høj arbejdsmoral. Som holdspiller hjælper du til med at nå vores fælles deadlines, sikrer en høj kvalitet og bidrager til en god stemning. Du er en god kollega med godt humør, mødestabil og fleksibel.

Det er vigtigt, at du taler og forstår dansk og engelsk, da vi er en international virksomhed.

Vi tilbyder

Du får en spændende stilling med alsidige arbejdsopgaver, stort ansvar samt dygtige kollegaer.

Du bliver en del af en organisation, hvor vi har mange forskellige kulturer, og hvor der er mulighed for at lære nyt og komme med ideer til forbedringer. Hos os vil du opleve en social kultur, hvor vi afholder sjove og festlige arrangementer som f.eks. fredagsbar, sommerfester og julefrokoster samt fejrer vores succeser.

Din arbejdstid er 37,5 timer om ugen. Præcis mødetid aftales ved evt. ansættelse. Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Du bliver ansat under industriens overenskomst med pension og fritvalgskonto, og du vil få et kompetencetillæg iht. vores lokalaftale.

Lyder jobbet som noget for dig?

Har du spørgsmål eller er interesseret i at blive vores nye lagermedarbejder, er du velkommen til at kontakte Warehouse Manager Claus J. Tvergaard på tlf. 6325 2556.

Har du spørgsmål eller er interesseret i at blive vores nye chauffør, er du velkommen til at kontakte Head of Projects & Services Lone S. Christiansen på tlf. 6325 256.

Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at søge jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Sted: Allerød, Denmark

Send dit CV og ansøgning til: ansogning@tier1asset.com
Emnefeltet: “Chauffør og Lagermedarbejder”